Anatomi,
biodynamik og alternativ behandling - foredrag med Rikke Schultz, Birgitte
Langvad, Cristina Larsen
Dyrdilmyri og Dagfari afholder to foredragsaftener om anatomi,
biodynamik og alternativ behandling.
Rikke Schultz vil d. 19. februar indlede med et foredrag,
der omhandler den grundliggende viden om hestens anatomi, og hvordan hesten
fungerer biodynamisk, så man bedre kan få forståelse for, hvordan hesten bør
rides og forstå, hvorfor alternativ terapi i mange situationer kan hjælpe
hesten. Rikke er uddannet dyrlæge, og har stor erfaring i osteopati, akupunktur
og homøopati og behandler primært heste med haltheder, rygsmerter og andre
årsager til nedsat præstationsevne.
Tid: d. 19 februar kl. 19.00
Sted: Kantinen, Frederiksborg Byskole, Ny Carlsbergvej 13, 3400 Hillerød
Pris: Medlemmer af Dyrdilmyri og Dagfari 150 kr.
Deltager: min 20 – max 30
Sidste tilmelding: 12 februar
Den 12. marts afholdes et foredrag om alternativ
behandling med 3 meget dygtige behandlere, der har stor erfaring inden for hver
deres felt. Det bliver ganske enkelt et overflødighedshorn af information om,
hvordan vi kan hjælpe vores dejlige heste til et optimalt liv. Rikke Schultz
fortæller om osteopati og homøopati, Birgitte Langvad vil fortælle om
akupunktur og kinesiske urter og Cristina Larsen vil fortælle om Equine Touch
og hestemassage. Birgitte Langvad er uddannet dyrlæge, og har i flere år
arbejdet som praktiserende dyrlæge. Birgitte er i dag ejer af Akupunkturhuset
Nucleus, hvor hun vha. akupunktur, osteopati og kinesiske urter behandler dyr
og mennesker. Cristina Larsen er uddannet hestemassør og behandler af Equine
Touch, og har mange års erfaring med at behandle heste med nedsat
præstationsevne.
Tid: d. 12 marts kl. 19.00
Sted: Kulturhuset i Helsinge, Skolegade 43, 3200
Helsinge, lille sal
Pris: Medlemmer af Dyrdilmyri og Dagfari 200 kr.
Deltager: min 20 – max 50
Sidste tilmelding: 5. marts
Tilmelding på sporti.dk
Vel mødt J