Der vil være kortere etaper med lavere hastighed i udholdenhed.
Afvigelser fra reglementet er truffet ud fra at lette stævneafviklingen,
gøre det billigere, og/eller at give flere mulighed for at deltage/tiltrække
flere ryttere.
Praktisk
info:
Deltager man på hold, tæller man også med som individuel ekvipage og har
dermed 2 vinder chancer. Tidsplan udkommer ca. en uge før stævnet og kan ses på
Dagfaris hjemmeside.
Fredag den 10. juni kl. 19 er der ryttermøde og banepåvisning af
terrænlydighedsbanen til fods.
Indtjek vil kunne ske fradag d. 10. juni fra kl. 16-18.
Udholdenhed og terrænlydighed afvikles på grus-, skov- og markveje. Ridning
i skoven på store stier SKAL foregå i skridt. Lydighedsprogram rides på 20x40
bane i (20x70m.) ridehus, gangartsprogram på 200-250 m ovalbane og hurtighed på
200 meter passpor.
Der må ikke komme syge heste til stævnet. Medbring derfor udfyldt tro og
love erklæring samt hestepas med opdateret vaccinationer efter gældende regler.
Ekvipager uden papirerne og vaccinationerne i orden får ikke lov til at stille
til start og kan ikke få adgang til stævne/foldområdet. Hestepas opbevares
indtil stævnet er afsluttet og udleveres når ens fold er ryddet for hestepære.
Toiletvogne findes og skal benyttes (ingen tisseri i buskene) Der er
mulighed for at købe mad ved stævnet og for overnatning i eget telt. (Der er
ikke mulighed for bad).
Arrangørerne deltager selv som ryttere til stævnet.
Dyrlægefagligt personale tager puls efter udholdenhedsridtet og kan
udelukke heste der er halte eller overanstrengte (se alrid reglementet)
Deltagergebyr dækker: leje af faciliterer: Baneleje/ridehus, udendørs
ridebaner og passpor, fold og foldområde til opsætning af telt til overnatning(
campingvogne kan ikke medbringes), toiletvogne, el og vand, materialer til
terrænbane og i sekretariatet, indkøb af stævnemateriale, forplejning af dommer
og hjælpere, dommergebyr, dyrlægefaglige gebyrer, nedsat gebyr for arrangører
samt præmier og rosetter.
Tankerne
bag træningsstævnet:
Vi er en lille gruppe som for første gang afholder et alrid stævne. Dagfari
har tradition for gennem mange år at arrangere små hyggelige stævner, hvor der
er plads til alle uanset erfaringsgrundlag. Det vigtigste er, at vi får gode
oplevelser med vores allesammens islandske heste.
Vi ønsker at flere vil få lyst til at ride Alrid . Det betyder, at der ikke
er planer om, at sætte vilde og farlige terrænforhindringer op. Der vil være
udfordringer, men målet er, at alle kan gennemføre.
Vi har et ønske om, at skabe en tradition fremover om et alridsstævne hvert
år på samme tid på sjælland. Så sæt kryds ved 2 weekend i juni måned. Vi
har aftalt i samarbejde med anden lokal islænderklub at afholde Alridsstævner i
fællesskab fremover.
Vi har stadig brug for flere hjælpere til stævnet så meld jer gerne. Også
til praktiske opgaver før og efter stævnet. Vi glæder os til, at se rigtig
mange fine islænderekvipager til stævnet. Vel mødt.
For
yderligere information kontakt: